Startside
DTF Travel
Smarte Mænd
SMARTGUY
SMARTGIRL
FITNESS
YOOX - top design
Tøj til seje unger
Damesko
Smykkeskrinet
Badetøj
Kampsport
Løbetræning
STYRKETRÆNING
Sundhed & Skønhed
Hjemmebiograf
DVD film
LCD & Plasma TV
Kameraer
Mobiltelefoner
Musik på farten
Toner til printer
Computerskærme
PC
DELL Tilbud
POLITISCAN
Bossle Hell Drivers
BORNHOLM
Rejsebeskrivelser
Nyheder og webcam
Natteravnene
Unge og spiritus
Du er for nice
Sikker sex
Vejen til narkomani
Behandling
Hårde stoffer
Bløde stoffer
TID TIL TANKER
Horoskoper

Unge og spiritus

- drikker de unge for meget?

Et problem som åbenbart er svært at få taget hul på, er de unges forbrug af alkohol. Børn i 12-13 års alderen vælter fulde rundt i byen til stor skræk for mange voksne, men selvom problemet fra tid til anden "popper op" og beskrives i medierne, ser det ikke ud som om at der bliver gjort noget ved det.

Denne "historie" og beskrivelse af problemet sker på baggrund af en hændelse den 26. august 2005 i Rønne på Bornholm. Denne dag var der arrangeret Kultur & Idrætsnat i byen, hvor der deltog rigtig mange mennesker. Et arrangement, som ikke i sig selv indbyder til stor fest med fulde og festende mennesker, men mere en rolig familieaften, hvor folk kan gå rundt for at se hvad de forskellige foreninger kan byde på.

Udviklingen af arrangementet viste sig dog at blive noget helt andet.

Efterfølgende er der brugt følgende kilder:

  • Natteravnene Rønne
  • Bornholms politi
  • Netavisen Bornholm.nu
  • TV2-Bornholm
  • B.T
  • Jyllands-Posten
  • Bornholms Tidende
Vi starter den 27. august 2005, hvor forældregruppen Natteravnene Rønne sendte et offentligt brev ud om aftenens og nattens hændelse.

Kære forældre – var I der? – så I det?  

På trods af regnvejr blev Kultur & Idrætsnatten igen afviklet som et flot arrangement med mange aktiviteter, som arrangørerne havde lagt store kræfter i.

Noget beskæmmende er det dog at være vidne til at dette arrangement igen i år udviklede sig til et drukorgie for øens unge – og de var der fra hele Bornholm.

Vi læser om det i avisen, ser det på tv, hører om det fra SSP og politiet og vi i Natteravnene gør også vores til at fortælle forældre om dette tiltagende problem, når vi er ude på skoler og ved andre arrangementer for at fortælle om hvad vi oplever i byens natteliv. Jeg ved ikke om vi har sagt og siger det tydeligt nok, men vi oplever ikke at problemet bliver mindre – snarere tværtimod.

Fredag var der rigtig mange voksne, forældre, bedsteforældre osv. der deltog i Kultur & Idrætsnatten og derfor ved selvsyn kunne konstatere, at det altså ikke bare er noget vi siger for at ”virke interessante” og gøre opmærksom på os selv.

Jeg blev personligt kontaktet af mange voksne der udtrykte deres forfærdelse over hvad de kunne se og jeg kunne kun give dem ret – sådan er det!

Udtryk som ”de er jo ikke særlig gamle”, ”det er dog helt utroligt”, ”hvor får de dog alt det øl og spiritus fra” osv. var udtryk jeg hørte meget af denne aften, hvor unge slæbende på plasticposer og hele ølkasser i massevis helt overtog bybilledet. En mor kom hen og fortalte mig, at hun netop havde haft fat i sin 13-årige søn i Netto – han stod og ventede på at nogle lidt ældre kammerater, der havde købt en flaske vodka til ham. Man kan så undre sig over, at hun ikke tog sønnen i kraven og sørgede for at han gik med hende, men i stedet kom hen og fortalte det til mig – hvad ville hun dog have jeg skulle gøre ved det?, var det mit eller hendes ansvar?.

Et andet udtryk som vi hører tit og hørte mange gange denne fredag aften er ”Hvor er det godt at Natteravnene er her”. Ja, det er meget rigtigt, men ansvaret for børnenes adfærd tager vi altså ikke på os. Vi er der for at snakke med de unge, give dem tryghed og voksenkontakt på deres præmisser, sørge for at de bliver samlet op når de falder om, sørge for at de kommer nogenlunde helskindede hjem til mor & far igen osv., men vi tager os altså ikke af opdragelsen og sørger for at de ikke køber øl & spiritus og vi siger heller ikke til dem at de skal gå hjem i seng når klokken bliver mange og byen kun burde bestå af voksne mennesker der fester!.

Efterfølgende kan vi så læse om det i avisen og andre medier og hvad så? – ja, så var det jo sikkert alle de andres børn, for vi ved jo, at vores barn overnattede hos vennen/veninden og hyggede sig med chips og så video – eller gjorde de nu også lige det?.

Det vi læser og hører i medierne er jo kun en promille af det vi i Natteravnene oplever sådan en aften. Vi havde en informationsstand på St. Torv som 8 Natteravne skiftedes til at passe og derudover havde vi 2 hold á 3 Natteravne gående rundt i byen og det er nogen meget trætte mennesker dagen derpå. Det er ganske overvældende og får os til at spørge os selv om det i det hele taget nytter noget at vi er der?. En aften som denne kan vi ikke gøre meget andet end bare at være til stede og hjælpe hvor vi kommer frem, men på de mere ”almindelige” aftener vil vi blive savnet hvis vi giver slip. Det hører vi igen og igen – fra de unge.

Efter denne aften må man i hvert fald kunne konstatere følgende: Enten er der en masse forældre, vel at mærke på hele Bornholm, der ikke havde styr over hvor deres meget unge børn opholdt sig fredag aften og hvad de foretog sig, eller også er de ligeglade. Jeg tror simpelthen ikke på, at så mange forældre kan være ligeglade med deres børn og så må det vel være det første der er gældende.

Om ikke andet vil jeg håbe, at den oplevelse alle voksne der deltog i arrangementet i Rønne fredag aften har fået, får dem til at tænke lidt nærmere over den udvikling der er i gang med vores meget unge mennesker og jeg kan i hvert fald sige det meget tydeligt – det er ikke en engangsforestilling det her. Det foregår hver weekend over hele Bornholm.

Tror I stadig ikke helt på at det virkelig passer, så er der kun en ting at gøre: Ud af sofaen fredag aften og gå en tur sammen med Natteravnene i nattelivet.

Og få så taget fat i problemerne i skolebestyrelser, forældreråd, sportsforeninger og andre relevante steder, men måske vigtigst af alt – få snakket med de unge om hvad de laver og kontrollér det en gang imellem. Bare rolig, de tager det ikke ilde op, de unge, for de kan faktisk godt lide at der er nogen der interesserer sig for dem.
Efterfølgende kom nyhedsmedierne med følgende historier:

Netavisen Bornholm.nu kl. 09.17:

POLITIET
Kulturnatten blev druknat
Lørdag 27. august 2005 kl: 09:17

Kulturnatten i Rønne udviklede sig igen i år uheldigt med mange fulde børn i byens gader.

Unge ankom lige frem til Rønne med poser fyldt op med øl, oplyser politiet.

Ved 21.30-tiden kontaktede Natteravnene politiet, fordi en 14-årig dreng var så beruset, at han ikke kunne tage vare på sig selv på Store Torv.

Politiet tog drengen med på politistationen, og kontaktede hans mor, som så afhentede drengen.

Ved 00.30-tiden måtte politiet hente en 17-årig dreng, der i sin brandert var faldet og havde flækket et øjenbryn, ligesom han blødte fra munden.

Senere måtte en 25-årig mand i detentionen, da han var så fuld, at han dinglede rundt i gaderne.


TV2-Bornholm netavis kl. 14.51:

 

Kultur- eller drukfest
27. august 2005 14:51
Politiet overrasket : Fulde unge væltede rundt i Rønne.


Kultur- og Idrætsnat eller regulær drukfest. Ifølge politiet væltede unge på helt ned til 12 år berusede rundt i Rønnes gader i nat.

Politiets patruljer mødte mange unge udstyret med klirrende flasker og flere steder var problemerne med de fulde unge så store, at politiet måtte gribe ind, blandt andet på opfordring fra de patruljerende natteravne som er et korps af voksne, der holder øje med de unge i nattelivet.

Se reportagen og interviewet med Helmer Olsen fra Rønne Politi kl. 19.30 på TV2/Bornholm.
Mød også flere unge, der er chokerede over kammeraternes drikkeri.

 

Netavisen Bornholm.nu kl. 15.47:
 

FULDE BØRN OG UNGE
Kulturnat var et drukorgie
Lørdag 27. august 2005 kl: 15:47

Forældregruppen Natteravnene i Rønne betegner Kultur- & Idrætsnatten i Rønne som et drukorgie.

Koordinator Alex Nielsen fortæller, at mange forældre blev meget forfærdede over at se berusede unge på 13-14 år på Store Torv.

Unge slæbende på plasticposer og hele ølkasser i massevis overtog bybilledet.

- En mor kom hen og fortalte mig, at hun netop havde haft fat i sin 13-årige søn i Netto - han stod og ventede på at nogle lidt ældre kammerater, der havde købt en flaske vodka til ham, fortæller Alex Nielsen.


TV2-Bornholm Kl. 19.30 havde indslag med kommentarer fra vagthavende hos Bornholms politi, Helmer Olsen, samt et par unge, der havde set deres kammerater vælte fulde rundt i byen:

Link til video med indslag i TV2-Bornholm

Efter dette indslag var koordinator for Natteravnene Rønne, Alex Nielsen, i studiet for at kommentere indslaget og fortælle om Natteravnene´s oplevelser denne aften og nat:

Link til video med koordinator Alex Nielsen


Historien var efterhånden blevet så interessant, at det var nået til København.
Avisen B.T tog historien op og skrev følgende på deres internetside lørdag aften:

Berusede børn i Rønnes gader
Af JENS ANTON HAVSKOV

Fulde folk i gaderne er her i sensommeren ikke noget sjældent syn. Men det er sjældent, at det er børn og helt unge, der i beruset tilstand sejler rundt på må og få efter at have kigget alt for dybt i flaskerne.
Sådan var det i Rønne, da der fredag aften og nat blev holdt Kulturnat. Ifølge Bornholms Politi kom der usædvanlig mange unge til Rønne fra det meste af oplandet, og en stor del af dem havde medbragt plastikposer med klirrende indhold. Som blev tømt, vel at mærke.

»Vi måtte have fat i nogle stykker, heraf to under 15 år, som ikke rigtig kunne finde ud af, hvordan de skulle opføre sig,« siger den  vagthavende.

Politiet blev tilkaldt
Forældregruppen Natteravnene, som ved deres synlige tilstedeværelse i gadebilledet er med til at holde gemytterne nede, måtte ud på aftenen opgive at klare ærterne selv og tilkalde hjælp hos ordensmagten, fordi en meget beruset 14-årig dreng hverken kunne finde hoved eller hale på sig selv midt i Rønne.
Og tydeligvis ikke vidste, hvordan han skulle opføre sig.

»Han kunne ikke »huske«, hvem han var, så ham måtte vi lige hjælpe lidt,« lyder det fra politiet, som til sidst fandt frem til moderen til drengen ved hjælp af hans mobiltelefon.

Dagen efter, søndag den 28. august 2005, var historien så at finde i avisen.

Den 28. august 2005 havde historien også nået Århus hvor der var festuge. Vicepolitiinspektør Claus Danø kunne fortælle, at de havde de samme oplevelser under festugen.

TV2-Bornholm netavis kl. 06.46:

Unge danske har drukrekord
28. august 2005 06:46
Unges drukorgie i Rønne er omsorgssvigt, siger rusmiddelforsker


Drukorgier blandt unge i 12-13 års alderen er tegn på omsorgssvigt,siger rusmiddelforsker.

"Det var et regulært drukorgie med fulde 12-13-årige, der væltede rundt i Rønnes gader."

Sadan omtalte både Bornholms Politi og Natteravnenes koordinator Alex Nielsen det, de så under den såkaldte kultur-og idrætsnat natten til lørdag.

Men ifølge JyllandsPosten søndag er det langt fra et enkeltstående tilfælde. Avisen beretter om, at børn helt ned til 12-13- årsalderen vælter fulde rundt i Århus Festuge om natten. En udvikling,der vækker ligeså dyb bekymring hos Århus politi som den ,vicepolitikommissær Helmer Olsen fra Rønne gav udtryk for til TV2/Bornholm i går.

»Det er ikke normalt for os, at 12-13-årige børn render stangstive rundt i byen om natten uden opsyn. De kan ikke styre det, og de magter ikke at tage vare på sig selv. Det er meget uheldigt, og man kan spørge sig selv, hvor forældrene er i denne sammenhæng. Jeg kan godt garantere, at mine børn ikke får lov til at rende rundt i festugen midt om natten,« siger vicepolitiinspektør Claus Danø, der fredag var vagtleder for politiets fodpatruljer, som sørgede for ro og orden i Århus midtby.

Århus Politi har ikke tidligere oplevet så mange berusede børn i nattelivet. Men fredag efter midnat måtte politiet gå hen til flere berusede børn for at sikre sig, at de trods deres brandert kunne klare sig selv.

Og selv garvede politifolk er rystede over drikkeriet.

»Det er sørgerligt, men vi kan ikke gøre andet end at sikre os, at de ikke kommer til skade,« siger politiassistent Martin Houmann.

Sekretariatsleder i Børns Vilkår, Birk Christensen, mener, at forældrene lader børnene i stikken, når de giver dem lov til at gå på gaden i de sene nattetimer.

»Det er rigtigt skræmmende, at de har lov til det, og at forældrene ikke tager sig af, hvor de er henne. Disse børn er overladt til sig selv, og det er de altså ikke gamle nok til. Man risikerer, at børnene roder sig ud i noget, de slet ikke kan overskue konsekvenserne af,« siger sekretariatslederen.

Leder af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, cand.psych. Mads Uffe Pedersen, skyder også på forældrene og kalder det omsorgssvigt fra deres side.

»Vi ved, at danske unge har europarekord i druk, og at mange unge begynder at drikke i en meget tidlig alder. At 12-13-årige vælter fulde rundt i byen, lyder alarmerende. I den alder er man både for ung og for umoden, og det resulterer i, at man drikker sig sanseløst beruset med stor risiko for at komme i problemer.

Konsekvensen kan være, at man bliver lokket til nogle ting, og det kan resultere i stofmisbrug eller for tidlig seksuel debut,« understreger Mads Uffe Pedersen.

 

Jyllands-Posten´s historie så således ud:

Børn på festugedruk

Af NIKOLAJ WORM og JONAS HVID
12-13-årige børn drikker sig sanseløs berusede i Århus Festuge. Politiet er rystede. Forældrene har svigtet, lyder det fra Børns Vilkår og Center for Rusmiddelforskning.
Børn helt ned til 12-13- årsalderen vælter fulde rundt i Århus Festuge om natten. Den udvikling vækker dyb bekymring hos Århus Politi.

»Det er ikke normalt for os, at 12-13-årige børn render stangstive rundt i byen om natten uden opsyn. De kan ikke styre det, og de magter ikke at tage vare på sig selv. Det er meget uheldigt, og man kan spørge sig selv, hvor forældrene er i denne sammenhæng. Jeg kan godt garantere, at mine børn ikke får lov til at rende rundt i festugen midt om natten,« siger vicepolitiinspektør Claus Danø, der fredag var vagtleder for politiets fodpatruljer, som sørgede for ro og orden i midtbyen ved en ellers fredelig festugeåbning.

Ny udvikling

Århus Politi har ikke tidligere oplevet så mange berusede børn i nattelivet. Men fredag efter midnat måtte politiet gå hen til flere berusede børn for at sikre sig, at de trods deres brandert kunne klare sig selv.

Selv garvede politifolk er rystede over drikkeriet.

»Det er sørgerligt, men vi kan ikke gøre andet end at sikre os, at de ikke kommer til skade,« siger politiassistent Martin Houmann, som JP Århus fredag var på natpatrulje med.

Børn lades i stikken

Sekretariatsleder i Børns Vilkår, Birk Christensen, mener, at forældrene lader børnene i stikken, når de giver dem lov til at gå på gaden i de sene nattetimer.

»Det er rigtigt skræmmende, at de har lov til det, og at forældrene ikke tager sig af, hvor de er henne. Disse børn er overladt til sig selv, og det er de altså ikke gamle nok til. Man risikerer, at børnene roder sig ud i noget, de slet ikke kan overskue konsekvenserne af,« siger sekretariatslederen.

Europarekord i druk

Leder af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, cand.psych. Mads Uffe Pedersen, skyder også på forældrene og kalder det omsorgssvigt fra deres side.

»Vi ved, at danske unge har europarekord i druk, og at mange unge begynder at drikke i en meget tidlig alder. At 12-13-årige vælter fulde rundt i byen, lyder alarmerende. I den alder er man både for ung og for umoden, og det resulterer i, at man drikker sig sanseløst beruset med stor risiko for at komme i problemer. Konsekvensen kan være, at man bliver lokket til nogle ting, og det kan resultere i stofmisbrug eller for tidlig seksuel debut,« understreger Mads Uffe Pedersen.


Den lokale avis, Bornholms Tidende, havde en længere historie mandag d. 29. august 2005, både på forsiden og på side 5. Her bliver stort set hele det offentlige brev fra Natteravnene Rønne gengivet med kommentarer af politiet.
Her er hvad avisen kort skriver på deres netside:

12-14-årige er på druk hver weekend
29-08-2005 14:00:00 - Af: Bjarne H. Kirkegaard

Der er tale om en stigende tendens – og senest var den helt gal i forbindelse med kulturnatten.
– Kære forældre – var I der? – så I det? spørger Alex Nielsen og fortsætter:
– På trods af regnvejr blev kultur- og idrætsnatten igen afviklet som et flot arrangement med mange aktiviteter, som arrangørerne havde lagt store kræfter i.
– Noget beskæmmende er det dog at være vidne til at dette arrangement igen i år udviklede sig til et drukorgie for øens unge – og de var der fra hele Bornholm, konstaterer Alex Nielsen.


Mandag den 29. august havde TV2-Bornholm igen taget de unges drikkeri med som tophistorie. Der var indslag med kommunens misbrugskonsulent Charlotte Vesth og politiassistent og SSP-koordinator Torben Kofoed-Nielsen var i studiet for at kommentere.

Link til indslag med misbrugskonsulent Charlotte Vesth og SSP-koordinator Torben Kofoed-Nielsen:


Fredag den 2. september 2005 var et kamerahold fra TV2-Bornholm med Natteravnene Rønne på gaden for at se, hvad der egentlig foregår en ganske almindelig fredag, i en ganske almindelig provinsby. Det blev til et indslag på over 6 minutter som blev bragt i de lokale nyheder søndag den 4. september 2005. 

Link til indslag med Natteravnene Rønne "på arbejde"


Mandag den 5. september 2005 følger TV2-Bornholm op ved på deres internetside at skrive følgende udtalelse fra Bornholms politi: 
De unge skal drikke mindre
5. september 2005 10:06
Indsatsen for at få de helt unge mennesker til at dæmpe spiritusindtagelsen i weekenderne på Bornholm fortsætter. Politiet vil opsøge de unge på de typiske tilholdssteder i Rønne.
Kulturnatten i Rønne var et skræmmeeksempel af rang på, hvordan 12-13 årige unge drikker sig sanseløst berusede.
Politiet har heller ikke tænkt sig at slippe sagen:
- Vi vil være mere offensive og opsøge de unge på de steder, hvor de typisk hænger ud, før de tager videre i byen, siger Helmer Olsen, vicepolitikommisær, Bornholms Politi.

Lørdag den 10. september 2005 havde Bornholms Tidende følgende læserbrev fra Mikael Boldt: 

Ungt drikkeri
10-09-2005 10:00:00

Replik til Bornholms Tidendes leder: I forbindelse med begivenhederne på Idræts- og Kulturnatten, hvor børns indtagelse af alkohol kom i fokus, har Alex Nielsen, formand for Natteravnene, efterlyst en debat omkring emnet. Efter 12 dages tænkepause kommer Bornholms Tidende den 7. september 2005 så op med en leder, som skal give læserne avisens holdning til spørgsmålet: Ungt drikkeri. Det lykkedes ikke lederskribenten at komme i nærheden af spørgsmålet overhovedet. I stedet er det blevet til et forkvaklet forsøg på at være morsom og en fornærmelse imod SSP-konsulenter, politi, forældre, beboere i Rønne bymidte og elskere af klassisk musik. Man løser ikke problemet med drikkeri på gaderne i byen ved at jage børnene væk. Det hjælper lige så godt som i København, hvor hash-problemerne blev søgt løst ved at lukke et salgssted på Christiania. Resultatet er, at salget nu sker over hele byen, og bagmændene nu bruger barskere metoder for at hævde deres territorier – mens hash stadig sælges og misbruges i uændret omfang. Det samme er det på Bornholm med børns drikkeri. Vi løser ikke problemerne ved at udstede legitimationskort for at forhindre børn i at købe alkohol, ved at nægte dem adgang til de forskellige barer og diskoteker, eller ved at jage dem væk. Der er bare andre, som vil tilbyde børnene husly, alkohol, cigaretter og stoffer. Ulovlig udskænkning og hashklubber eksisterer også på Bornholm. Desværre er der ikke nogen enkel løsning på problemet, derfor må vi alle arbejde sammen for at løse det. Og lige som i Holbergs skuespil er det ikke et spørgsmål, om Jeppe drikker, men hvorfor Jeppe drikker? Vi er nødt til at fokusere på børnene, de 13-17 årige, for det er dem, som ikke har noget sted at gå hen fredag aften, når far og mor er koncentreret om fjernsynet og »Endelig Fredag«. Børnene er i en alder, hvor grænser skal afprøves, og når de opdager, at der ikke er nogen, kan det ende galt. Forenklet sagt, så findes der børn, som kan, og børn, som ikke kan finde ud af at klare sig i skolen på idrætspladsen og i fritidsforeningerne; og så findes der forældre, som gør, og forældre, som ikke gør en aktiv indsats over for deres børn – sætter grænser, støtter og hjælper. Ved at betragte verden sådan opstår der en gruppe børn, som »ikke kan«, af forældre, som »ikke gør«, og jeg tror, det er denne gruppe børn, vi ser på gaden – fredag nat efter kl 2. Når Natteravnene fortæller om, hvad de oplever i byen fredag nat, så er det, at de unge har et behov for at tale med en voksen som lytter. Løsningen på problemet omkring vores teenagebørns drikkeri er at være aktiv i børnenes hverdag i skole og fritidsklubber, at organisere fritidsaktiviteter for børn, som også kan bruges fredag og lørdag aften, og tale med hinanden,. Men også hjælpe naboens børn for eksempel ved at gå tur med Natteravnene en gang om måneden. En ting er sikkert: Løsningen er ikke at fylde byen med højtalere og forsøge at skræmme børn, rotter og måger ud af byen.

Mikael Boldt
Sejersvej 30
Rønne


Efter lidt stilhed, kommer der igen lidt gang i debatten. Fredag den 16. september 2005 havde Bornholms Tidende hele to læserbreve om emnet. 

Respekt og hensyn – et fyord?
16-09-2005 14:00:00

Foranlediget af bl.a. den senere tids skriveri om børn og unges drikkeri, vil jeg tillade mig at komme med disse synspunkter.
Vi ser jævnligt, også her i området, børn og unge helt ned til 12-13 års alderen, både drenge og piger, der er »stangstive«, for at bruge deres eget udtryk, samt børn i samme alder der ryger hash.
Alle er enige om, at det er et stort problem. Mange af disse unge er i øvrigt meget søde og rare, men mangler for manges vedkommende »positiv« voksenkontakt, bl.a. interesse for deres liv, positiv grænsesætning og har aldrig lært respekt og tolerance for andre mennesker.
Respekt er i dag næsten et fyord. Alle har brug for grænser for at kunne begå sig socialt, og her har alle voksne, forældre, lærere, pædagoger, familie m.m. et stort ansvar. Mange af disse unge er dødtrætte af pædagogiske rundbordssamtaler. Giv dem kærlighed, opmærksomhed og konsekvens: Laver du noget godt, får du ros, laver du noget dumt/forkert, får det konsekvenser.
At lære respekt for andre og vise hensyn til vores fælles liv, skal jo læres i barndommen. Hvornår skal det ellers læres? Der skal være plads til alle, men mange børn og unge har i dag en tilbøjelighed til at overtage det offentlige rum, både inde som ude.
Vi ser dagligt, især de større børn fra fritidsordninger, klubber, skoleklasser, der med eller uden opsyn, f.eks. farer rundt i Kannikegårdsskoven, skriger, knækker grene af træerne, smadrer flasker, løber rundt med fiskenet osv. Det har medført, at bl.a. to fredede frøarter er fisket hele sommeren og er nu næsten væk. Den faste spætte og nogle fine træløbere er også forsvundet.
Hvis man som voksen ikke lærer børn at færdes i naturen med respekt for dyr og planter, hvem skal så lære dem det?
Man går i dag meget op i, at børn skal bevæge sig mere. Det er også for deres fremtid utrolig vigtigt. Men det er også vigtigt at lære »at være« tilstede i det offentlige rum med respekt for sine omgivelser.
Jeg kan huske, da jeg for 35-40 år siden gik i folkeskolen i den nu nedlagte Rutsker Centralskole, lærte, at man i naturen færdes stille og roligt, så man kunne iagttage og lugte dyr og planter, skelne fuglestemmer m.m. Det er der mening og pædagogik i.
Man kunne jo også lære at samle affald op i stedet for at smide flasker, slikposer og meget andet i naturen.
Lav en dag med oprydning i naturen!
Hvis man skal tro dagspressen, er det kun fritidsordningen Bia-Lid i Hasle, der synes, det er vigtigt at lære børn og unge tolerance og respekt for hinanden samt at passe på vores fælles miljø og natur!

Ole Westerdahl
Tulipanvej 48
Aakirkeby
gennem 20 år medarbejder
i bornholmske daginstitutioner

o-----o-----o-----o-----o-----o-----o-----o-----o-----o-----o

Tag jer af børnene!
16-09-2005 14:00:00

I Bornholms Tidende, weekenden 10.-11. september, skriver Mikael Boldt om unges drikkeri og deres misbrug af stoffer.
Jeg citerer: Desværre er der ikke nogen enkel løsning på problemet, derfor må vi alle arbejde sammen for at løse det. Citat slut.
Et gammelt ordsprog siger: Problemer er til for at blive løst. I dette tilfælde er det forældrene, I skal have fat i.
De fleste børn er kun blevet sat i verden for pyntens skyld, idet forældrene har mere travlt med at tjene penge, så de kan købe, hus, biler, båd og sommerhus, og så er det, at børnene bliver overset. Skal børnene i byen, får de stukket nogle penge i hånden, uden at forældrene på nogen måde spørger efter, hvad pengene skal bruges til, og så er det desværre i mange tilfælde, at de unge mennesker kommer ud i misbrug af stoffer, fordi deres forældre ikke vil tage sig tid til at tale med deres børn.
Jeg er gift og far til fire børn. Vi har aldrig haft den slags problemer med vores børn, fordi vi har valgt, at den ene går på arbejde, og den anden er hjemmegående og tager sig af det daglige, især børnene, når de kommer hjem fra skole. Den ældste er 19 år og går på HF, og de tre andre går i folkeskolen.
Hvis forældrene vil gøre sig den ulejlighed, at den ene har fuldtidsarbejde og den anden et halvdagsjob, så ville det hjælpe en hel del, for så har børnene en at tale med, når de kommer hjem fra skole.
Natteravnene på Bornholm er en god ting, men det kan vel ikke være deres problem, at andre folks børn ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det må og skal være forældrenes problem, ellers skal de lade være med at sætte børn i verden.

Hans Peter Agathon Jensen
Skanderborgvej 31
Vester Ørum


Oktober 2005
Så var der igen en rigtig lang periode med stilhed om emnet. I denne periode har der dog været en del snak og diskussioner på forældremøder.
Natteravnene Rønne har fået mange henvendelser om at være til stede på forældremøder på Rønne´s skoler for at hjælpe med oplysning og for at konkretisere problemerne. Natteravnene har pt. deltaget i alle møder de er blevet indbudt til og har desuden deltaget i oplysende arbejde i skoleklasser, helt ned til 5. klasse.
I perioden har Natteravnene Rønne også oplevet en stor stigning i interessen for deres arbejde og mange nye har meldt sig ind i foreningen.
I september 2005 blev Natteravnene Rønne kontaktet af nogle bekymrede forældre fra Aakirkeby, der ligger midt på Bornholm. Det resulterede i, at der hurtigt blev samlet en gruppe voksne som ville være med til at starte en ny forening i byen og den 8. oktober 2005, havde Natteravnene Aakirkeby deres første tur rundt i byen.

På et evalueringsmøde for Kultur & Idrætsnatten blev det midt i oktober besluttet, at man inden kultur & Idrætsnat 2006, hvor de kan fejre 10 års jubilæum, vil i dialog med SSP og Natteravnene Rønne, for at diskutere tiltag til at undgå de massive problemer der viste sig i 2005.


På TV2-Bornholms internetside startede Aksel Sonne den 22. oktober en interessant debat, der både kom til at dreje sig om opdragelse i "gamle dage", samfundets udvikling fra "da mor gik hjemme" og frem til opdragelsen af børn og unge i dag.

TV2-Bornholm debat - Ta´r vi os nok af de unge


 
Copyright © 2008 - Senest opdateret 15. March 2009 16:09:40
x-perience.dk påtager sig ikke noget ansvar for levering, betaling, fejl & mangler, priser og rabatter der udebliver. Hvis der er forskel i de priser vi viser på x-perience.dk og priserne på firmaernes hjemmesider, er det priserne på firmaernes hjemmesider der er gældende.
Hit Counter
(11.07.2007)