








































| |
|
|
 |
Sikker Sex
Er
du nu sikker?? |

|
|
Gode råd om smitte og sikkerhed
Internettet er godt til at finde informationer. Men der er jo aldrig tale om
en samtale med et andet menneske. Så hvis du virkelig har brug for at snakke
personligt om HIV og AIDS, kan du trygt og anonymt ringe til AIDS-linien på
3391 1119 alle dage 9-23.
Der er ikke noget, der hedder 100 procent sikker sex. Men der er stor
forskel på usikker sex og mere sikker sex.
Når man taler om sikker sex, er det som regel i forbindelse med HIV og AIDS.
HIV er et virus, der kan gå ind og ødelægge kroppens naturlige
"reparations-system" - immunforsvaret - og hvis det sker, siger
man, at man har AIDS. AIDS kan ikke kureres, og sygdommen er på langt sigt dødelig.
Men man bør også sikre sig mod andet end det. Selv om der ikke er ret
mange, der bliver smittet med HIV, er der nemlig flere gode grunde til at
beskytte sig:
- Den største risiko er
en uønsket graviditet
- Den næststørste
risiko er, at du bliver smittet med en kønssygdom som fx klamydia.
- Mindst sandsynligt er
det, at du bliver smittet med HIV - men der er som sagt endnu ikke fundet
en kur, der kan bekæmpe den dødelige sygdom.
Kondomer er den eneste præventionsmetode,
der kan forebygge på alle tre punkter. Bruger man kondom, kan man også
bedre slappe af og nyde sex, fordi man ikke hele tiden har angsten for smitte
liggende i underbevidstheden.
Et kondom beskytter dig 100 procent mod HIV-smitte, hvis du bruger det
rigtigt og det ikke springer. Find et kondom, der passer i størrelsen, med
eller uden creme. I udlandet skal du se dig for - her er kvaliteten ofte
elendig. Tag dine egne med, når du rejser.
|

|

|
Hvordan smitter HIV?
HIV smitter overvejende ved seksuel overførsel af virus. HIV-virus findes i
større koncentrationer i nogle legemsvæsker end i andre:
Sædvæske, skedevæske og blod:
har høj koncentration af HIV. Sørg for at disse væsker ikke kommer ind i
din krop (mund, skede, endetarm, sår og slimhinder). Husk, at der også kan
komme lidt væske (præsperm) inden selve udløsningen, og at den også kan
overføre smitte.
Spyt, tårer og sved:
Koncentrationen af HIV er ubetydelig. Der er ikke dokumenteret smitteoverførsel
fra disse væsker.
|
De 4 almindeligste smittemåder:
- Ved samleje i skeden
eller endetarmen uden kondom.
- Når narkomaner deler
urene sprøjter og kanyler.
- Når en gravid kvinde
er smittet, kan hendes ufødte barn blive smittet, og det kan også ske
efter fødslen, når hun ammer barnet.
- Ved overførsel
(blodtransfusion) af donorblod, som indeholder HIV-virus.
Mere sikker sex
er alt det, I kan gøre uden at sædvæske, skedevæske og blod bliver overført
fra den ene til den anden, fx samleje i skede eller endetarm med kondom. I
kan også roligt nyde
- Dybe tungekys
- Gensidig onani
- Kys og slik over hele
kroppen (minus kønsdelene)
Oralsex - eller mundsex
Det er lidt mere tvivlsomt. Hvis man slikker hinanden på kønsorganerne,
risikerer man at få en kønssygdom, hvis den anden er smittet. (Og det ved
den anden ikke altid). Risikoen for at få HIV-virus ved at slikke pik eller
kusse regnes normalt ikke for at være ret stor, men lægerne ved det ikke
med sikkerhed. Undgår man at få sædvæske, præsperm eller skedevæske i
munden, bliver risikoen i hvert fald mindre.
Sexlegetøj, s/m-redskaber og lign.
Bruger I fx dildoer, er det altid en god idé at rense dem med fx sprit inden
en anden bruger dem. Der er også her en risiko for overførsel af både
bakterier og virus.
I øvrigt er der ingen krav om varedeklarationer på voksen-legetøj, så
derfor ved man ikke, hvad sådan en plastic-dims afgiver af giftige stoffer.
Giv den kondom på!
kilde:
Sundhedsguiden.dk Se
også:
|
|
Beskyt dig selv - brug
kondom |
|
|